Glatførebekæmpelse
Nu loves der frostvejr, og det betyder risiko for glatte fortove. Rosenvængets Grundejerkomité har et firma til at sørge for glatførebekæmpelse i kvarteret.
Mange grundejere har spurgt til, hvordan det forholder sig med rettidig saltning og snerydning samt ansvar, hvis der sker uheld på et glat fortov. Firmaet leverer glatførebekæmpelse i overensstemmelse med de krav, der er gældende for glatførebekæmpelse i offentligt udbud: der skal være saltet inden for fire timer efter kommunal varsling om glat føre og sneryddet senest seks timer efter snefald. Sker der uheld, vil såvel grundejerens som firmaets forsikringsselskaber være involveret for at afgøre, hvorvidt firmaet har levet op til eller misligholdt aftalen, og svaret betinger, hvilket af de to forsikringsselskaber, der skal dække erstatning for den uheldige.
Bevarende lokalplan
Processen mod at opnå en bevarende lokalplan for Rosenvænget skrider stille og roligt fremad. Medarbejdere i Byens Udvikling, som er afdelingen for byplanlægning i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, har besigtiget kvarteret, studeret dets historie og udarbejdet en ’egenartsanalyse’. Den har dannet udgangspunkt for en foreløbig afgrænsning af det område, som en bevarende lokalplan vil kunne dække; det rummer ejendomme både inden for og uden for Rosenvængets Grundejerkomités område.
Komitéen, som er Rosenvængets Grundejerkomités bestyrelse, har i januar været værter for et formøde for grundejerne i dette område; i mødet deltog også medarbejdere fra Byens Udvikling, et medlem af Østerbro Lokaludvalg samt bevaringsarkitekter, som forud havde udarbejdet materiale for Rosenvængets Grundejerkomité om stiltræk i området.
Mødets formål var at sondere de ønsker for kvarteret, de berørte grundejere selv har. Ca. halvdelen af de inviterede grundejerne mødte op og deltog debatten.
Der var bred enighed om at bevare Rosenvænget som en ’oase’: Et grønt åndehul i storbyen med ro og fred, hvor stemningen er præget af lyden af mennesker og børns liv frem for biler og busser, et intimt og venligt sted, som også giver plads til dyreliv (fugle, insekter, egen, katte mm) i storbyen.
Derfor var ønsket at minimere biltrafikken, vedligeholde og udbygge landskabs- og parkkarakteren med store, eksotiske træer i haverne og værnetræer på hjørnegrundene, store haver, grønne hække frem for plankeværker, grønne forhaver frem for flisebelagte p-pladser, samt veje og fortove, der ligner stier med grus.
Man ønskede derfor også at bevare særpræget med især gamle, store villaer af høj arkitektonisk kvalitet, hvor historicismen dominerer, men hvor der alligevel er variation i stilarterne. Der var derfor stemning for en bevarende lokalplan, som kunne sikre dette.
En medarbejder fra Byens Udvikling afrundede mødte med at sige, at forvaltningen vil arbejde videre med indholdet af en sådan plan samt den endelige afgrænsning af det område, som den vil komme til at dække. Arbejdsprocessen frem mod en eventuel vedtagelse af en bevarende lokalplan følger reglerne for vedtagelse af lokalplaner: Først udarbejder forvaltningen en startredegørelse, dernæst skal politikerne i Teknik- og Miljøudvalget give grønt lys for udarbejdelse af et lokalplanforslag, som dernæst kommer i offentlig høring. Så vurderes høringssvarene, og eventuelle ændringer indarbejdes i planen, som endeligt vedtages i Borgerrepræsentationen.
Arkitekturvandringer og stilblade
Komitéen har i efteråret inviteret grundejere og beboere i Rosenvænget på to arkitekturvandringer, hvor arkitekter fra tegnestuen Brüel og Nørgaard viste rundt. Hensigten var at åbne vor egne øjne for de arkitektoniske træk i kvarteret, som vi måske ikke lægger mærke til i forvejen og derfor nemt ikke passer på. Begge vandringer var velbesøgte.
Vandringerne fandt sted for at fejre udgivelsen af de første ’stilblade’ over arkitektoniske og landskabelige træk ved Rosenvænget.
Kulturstyrelsen havde forud for Grundejerkomitéens generalforsamling i 2014 anbefalet os at få bevaringsarkitekter til at udarbejde ’stilblade’ om de arkitektoniske og landskabelige træk ved kvarteret – både for at oplyse os selv om de herlighedsværdier, vi dagligt færdes midt iblandt, men også som redskab til grundejere, som vil istandsætte deres ejendomme, og til medarbejdere i Teknik- og Miljøforvaltningen, som skal rådgive derom samt tillade ombygninger.
Vi vedtog på generalforsamlingen, at vi hen over årene vil få udarbejdet sådanne stilblade over de forskellige arkitektoniske stilarter, som er repræsenteret i kvarteret. De første fire handler dels om omgivelserne i Rosenvænget – dvs. haver, hække, beplantning, låger mm. – samt om arkitekturen, stiltræk og detaljer i kvarterets historicistiske huse, som er fra perioden 1858-72. Komitéen havde valgt, at denne periode skulle belyses først, idet langt de fleste villaer i kvarteret er fra denne periode.
Stilbladene ligger på vores hjemmeside: http://rosenvaenget2100.dk/arkitektur-i-rosenvaenget/. Vi opfordrer alle til at læse dem; mange har allerede tilkendegivet glæde over læsning, idet de efterfølgende har oplevet at færdes i kvarteret med nye øjne.
Med venlig hilsen Lone Rahbek Christensen, Rosenvængets Grundejerkomité.