Østerbro, d. 13. januar 2012
Til Teknik- og Miljøudvalget
Københavns Rådhus
Vi er gennem presseomtalen blevet opmærksomme på, at Københavns Kommune overvejer at lade en ny folkeskole på Østerbro placere på Kræftens Bekæmpelses grund i Rosenvængets Kvarter.
Som det sikkert er Teknik- og Miljøudvalgets medlemmer bekendt, er Rosenvængets Kvarter Danmarks ældste villakvarter og kvarteret har derfor en særlig bevarings-værdi i henhold til kommuneplanen. Kvarteret er reguleret af bestemmelserne i By-plan 7 og Rosenvængetservitutten af 30. juli 1862, som bl.a. begrænser bebyggel-sesgraderne på grundene og anvendelsesmulighederne for bygninger i kvarteret og blandt andet forbyder støjende og forurenende virksomhed.
Der gælder endvidere særlige kommunale bestemmelser for beplantningen i kvarte-ret og Teknik- og Miljøforvaltningen har i den seneste par år været en positiv og aktiv støtte for at sikre genbeplantningen med storkronede karaktértræer i området for at sikre kvarteret helt unikke karakter af eksotisk, grøn oase midt i storbyen.
Grundejerkomiteen vil på denne baggrund på det kraftigste opfordre Teknik- og Mil-jøudvalget til nøje at overveje, om en placering af en ny folkeskole i Rosenvængets Kvarter vil kunne ske under hensyn til ovennævnte forhold og i særlig grad vurdere: 1) om ny- og ombygninger på grunden størrelses- og udformningsmæssigt vil kunne harmonere med bestemmelserne for og den æstetiske og arkitektonisk unikke værdi det klassiske villakvarter og 2) om etableringen af skolefaciliteter kan ske under hen-syn til kommunens eget mål om at sikre og udbygge kvarterets grønne præg med vægt på storkronede, eksotiske træer som bærende element.
Desværre har vi inden for de senere år forholdsvis dårlige erfaringer for, at det mod-satte har været tilfældet. Det gælder dels ved kommunens bygning af Dorte Man-drups børneinstitution imellem Næstvedgade og Rosenvænget Hovedvej, som i sær-klasse er i uheldig disharmoni med kvarteret både proportionsmæssigt og udførel-sesmæssigt, og hvor beplantningen er meget lidt gennemført. Og dels måtte vi for et par år siden i samspil med kommunen kæmpe hårdt for at undgå en vanvittig over-bebyggelse af grunden på Rosenvængets Allé 32-38, der i dag benævnes Den Fran-ske Have. Det ændrede desværre ikke ved, at beplantningen på grunden blev kraftigt beskåret, og der kun er plantet nogle mindre træer plantet som erstatning ud for de store bygninger.
Vi anmoder på denne baggrund udvalget om at tage skyldigt hensyn til ovennævnte forhold, når udvalget behandler sagen.
Med venlig hilsen og på forhånd tak
Rosenvængets Grundejerkomité
v/Christian Kofoed-Enevoldsen
Rosenvængets Allé 33
2100 København Ø
Se svar fra borgmesteren (pdf 258 kb)